22. august kl. 14:00 – 16:00
Efter en årrække med gentagende oversvømmelser fra skybrud, hav, vandløb og grundvand, er der stigende fokus på at kunne beskrive den risiko oversvømmelserne udgør.
Kommunernes Landsforening og Det Nationale Netværk for Klimatilpasning sætter på dette online arrangement fokus på kommunernes behov og brug af digitale værktøjer til risikoberegning ift. oversvømmelse.
Hvilke værktøjer benyttes til hvad? Hvad er værktøjerne særligt egnet til? Hvad skal kommunerne være særligt opmærksomme på ift. den dokumentation de ønsker? Hvad kan kommunerne forvente når de bruger én eller flere af løsningerne?
Vi har inviteret fire ”værktøjsejere” ind i KL-studiet, som hver vil give en kort præsentation af deres løsning. Vi har inviteret:
– “Bestklimatilpasning”, NIRAS v/Jan Jeppesen
– ”SkadesØkonomi”, LNH Water v/ Per Skougaard Kaspersen
– ”KAMP”, Miljøstyrelsen v/ Malde V. Beinthin
– ” CARMS”, CBMC group v/ Jørgen Bo Nielsen
De fire 15. minutters oplæg vil tage udgangspunkt i nedenstående:
– Hvilke spørgsmål giver programmet svar på i sin nuværende udformning?
– Hvilke typer oversvømmelser håndteres (skybrud, vandløb, grundvand, stormflod)
– Hvilke skadestemaer håndteres (bygninger, trafik, sundhed mm)?
– Hvad er de særligt egnede til ift. et kommunalt behov?
– Kort- og datagrundlag
– Hvad med fremtiden – hvilken udviklingsretning kan man forvente i fremtiden?
Efter præsentationen vil Lars Kaalund, KL og Steffen Vestergaard, DNNK facilitere en overordnet drøftelse af behovet for bedre data, deling af data, kortgrundlag, behovet for ”certificering” m.v.
Denne drøftelse tager ikke tage udgangspunkt i de enkelte værktøjer!
Vi ser det som er en unik mulighed for at få en dialog og dermed læring, når vi sætter nogle af de dygtigste eksperter indenfor digitalisering af oversvømmelsesværktøjer til at drøfte fremtidens muligheder for at gøre det endnu bedre.
Se eller gense webinaret her:
Se de fire oplæg her:
2022.08.22, LNH Water, SkadesØkonomi