Arrangementer i DNNK i 2021 

Vi håber I allerede har stiftet bekendtskab med DNNKs arrangementer. Af årsager I alle kender, har de fleste arrangementer været digitale. Sådan fortsætter 2021 også.

 

2021 bliver et spændende år, ikke mindst fordi staten skal i gang med at udarbejde en national klimatilpasningsplan. Vi håber, at vores arbejde her i DNNK kan bidrage med viden til dette arbejde.
Som de kloge siger: Viden forpligter! 
 

 

DNNK arbejder fortsat med alle aspekter indenfor klimatilpasning, men vi vil i 2021 have et særligt fokus på kyster.

 

Se vores kommende arrangementer her eller hold dig opdateret i Klimakalenderen

I Klimakalenderen kan du ud over vores egne arrangementer også se spændende arrangementer fra vores medlemmer.

 

Kalenderen opdateres løbende i takt med arrangementerne bliver planlagt.

Projektmuligheder i DNNK

Arbejdsgruppen for projekter i DNNK præsenterer de projektmuligheder der er i DNNK i dag, og hvilke muligheder medlemmerne har for at deltage i DNNKs forskellige projekter.

Det er bl.a. bobleprojekter og eksterne projekter, hvor DNNK indgår på forskellig vis. Derudover vil vi også gennemgå de væsentligste deadlines for funding til klimatilpasningsprojekter, som eksempelvis MUDP, VUDP, Innobooster, RealDania, Grand Solutions med flere.

Mødet er den 2. marts kl. 14.00 - 16.00. Læs mere her, hvor du også tilmelder dig. 

Invitation til arbejdsmøde om DNNKs kystinitiativ 2021

DNNK har på baggrund af en stigende risiko for ødelæggelser langs kysterne som følge af oversvømmelse og erosion besluttet, at der i 2021 skal være fokus på klimatilpasning langs vores kyster.

Derfor er Kystinitiativ 2021 blevet formuleret. Det indeholder forslag til arrangementer og projekter, hvor der arbejdes med eksisterende udfordringer, som DNNK kan bidrage til. For at sikre at alle relevante emner er belyst i initiativet, inviteres medlemmer i DNNK til virtuelt arbejdsgruppemøde torsdag den 25. februar kl. 14:30 – 16:30, hvor det vil være muligt at komme med inputs og kommentarer til Kystinitiativ 2021.

Tilmeldingsfrist er tirsdag den 23. februar kl. 12.00.

Program og tilmelding kan tilgås her

Er du ikke medlem af DNNK – så læs her hvordan du bliver medlem.

Water Knowledge Europe 2021

Water Europe afholder den stort anlagte forårsudgave af Water Knowledge Europe 2021 den 22.-26. marts.

Begivenheden er en rig mulighed for få overblik over de nye vandrelaterede EU-støttemuligheder og evt. komme i kontakt med nye, potentielle samarbejdspartnere.

DNNK har gennem CALL Copenhagen et tæt samarbejde med Water Europe, og forventer at arrangere en opfølgende workshop i april. Formålet vil være at give netværkets medlemmer en mulighed for at gå yderligere i dybden med de mange spændende muligheder, der åbner sig i de nye programmer.

Læs mere her, hvor du også tilmelder dig.

Hvis du er interesseret i vide mere om samarbejdet med Water Europe eller kommende EU-støttemuligheder, så er du velkommen til kontakte chefkonsulent Søren Kasper Heinecke, skhe@hofor.dk

Miljøstyrelsen lancerer klimaværktøj i udgave 2.0, hvor grundvand nu også indgår

Miljøstyrelsens net-baserede klimatilpasnings-værktøj, kaldet KAMP, er nu blevet opdateret med nyeste data for terrænnært grundvand.

Værktøjet, der henvender sig til Miljø- og Planmedarbejdere, kan vise, hvor stigende grundvand kan give problemer.

Samtidig kan KAMP fortsat vise, hvordan havstigninger påvirker landskabet, og hvor regnvand og vandløb kan skabe oversvømmelser.

KAMP interaktivt, så man kan skrue op og ned for regnen, grundvandet og vandstanden i havet og se, hvordan landskab, infrastruktur og bebyggelser kan blive påvirket.

Læs mere hos Miljøstyrelsen her 

LinkedIn

Kontakt os: dab@teknologisk.dk

Indstillinger og afmelding    |    Læs nyhedsbrevet i din browser