Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vejen til en klimarobust blå-grøn planlægning

18 februar, 2025 kl. 10:00 - 12:30

Ekstrem regn, stormfloder og stigende grundvand er nu velkendte konsekvenser af klimaforandringerne. Disse vil ramme os oftere og hårdere fremover og udgør en risiko for mennesker, bygninger, infrastruktur, natur og kulturarv. Det minder os om, at klimatilpasning ikke kun handler om nutiden, men også om kommende generationers mulighed for at udvikle vores velfærdssamfund.

Det er økonomisk klogt at forebygge og komme klimaforandringerne i forkøbet og det er socialt klogt at sikre sociale, kulturelle og naturmæssige værdier, der skaber fundamentet for et trygt og velfungerende samfund. For at kunne skabe værdifulde og retfærdige løsninger har vi brug for klare incitamenter til både langsigtet planlægning og konkrete, lokale handlinger i dag. Det kræver en klimarobust lovgivning, der kan sætte visionen og rammerne for lokale prioriteringer og skabe et langsigtet og oplyst grundlag som borgere, virksomheder og myndigheder kan handle ud fra.

Derfor har den grønne tænketank CONCITO, BLOXHUB og landskabsarkitekterne Schønherr udarbejdet anbefalinger rettet mod arbejdet med den nationale klimatilpasningsplan 2, der forventes at blive præsenteret i 2025. Anbefalingerne kommer som opfølgning på en workshopserie om Klimatilpasning og byudvikling: benspænd, værdikæder og muligheder, hvor en række af de relevante fagfolk var samlet over tre dage for at diskutere finansiering, planlægning, forsikring og investering af klimatilpasning.

 

Program

10:00 – 10:10: Ankomst, kaffe/te
10:10 – 10:25: Velkommen til BLOXHUB og intro til forløbet /Lotte Breengaard, BLOXHUB
10:25 – 10:40: Introduktion til Copenhagen Islands /Rikke Juul Gram, Schønherr
10:40 – 11:20: Præsentation af anbefalinger /Schønherr
11:20 – 11:50: Diskussion i plenum
11:50 – 12:00: Opsummering
12:00 – 12:30: Netværk og sandwich

 

Tilmelde dig fysisk fremmøde her

Tilmelde dig online deltagelse her