Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Match to talent Event, DTU

8 maj, 2025 kl. 14:00 - 17:00

Mød kommende miljøingeniører fra DTU. De studerende vil tilsammen dække miljøområdet bredt, herunder drikke-, spilde- og grundvand, klimatilpasning, bæredygtighedsvurdering, affald og miljøkemi.

I har mulighed for at gå i dialog om erhvervskandidat, kandidatprojekter, studiejob, jobmuligheder, erhvervs-ph.d. og andre emner, der har jeres interesse. I vil få en gratis ”stand” i form af et bord, hvorfra I kan gå i dialog med de studerende.

Vores erfaring er, at I som virksomhed opnår det største udbytte, hvis I stiller med medarbejdere/ledere fra tekniske afdelinger og udviklingsfunktioner, da dialogen dermed kan blive meget konkret og afklarende. Da arrangementer foregår på DTU, forventer vi også, studerende med andre studieretninger vil deltage.

Vi anbefaler jer at tage produkter, komponenter og illustrationer med, som kan beskrive jeres produkter og/eller udfordringer.
Vi har mange internationale studerende. Det vil derfor være en fordel, hvis jeres materiale er på engelsk.
Eventet vil starte med et inspirerende oplæg om erhvervskandidatuddannelsen i auditorium 81. Efterfølgende vil I virksomheder skulle komme med en præsentation af jer selv på 2 min, så de studerende ved hvilke virksomheder, de kan komme i dialog i foyeren bagefter.

Som deltager får jeres virksomhed mulighed for:
• at skabe netværk mellem jeres virksomhed og DTU-studerende
• at rekruttere miljøingeniører til jeres virksomhed
• branding af jeres virksomhed
• at skabe samarbejde om erhvervskandidater, kandidatspecialer og studiejobs

Hvis I er interesseret i at deltage eller høre mere om arrangementet, så kontakt venligst: Zitta Svare Eriksen, projektkoordinator, DTU Sustain, zitta@dtu.dk, tlf. 28 87 82 58 Viggo Aaberg Kærn, Innovationschef, DTU Sustain, viak@dtu.dk, tlf. 24 92 17 72

Når I tilmelder jer, bedes I sende en præsentationstekst af jeres virksomhed, så de studerende ved tilmelding kan læse om jer og ved hvilke virksomheder der vil være til stede underarrangementet.

Kandidatstuderende i Miljøteknologi fra DTU

Ved matchmaking-arrangementet vil I møde studerende, der er i gang med deres kandidatuddannelse, hvor de specialiserer sig inden for forskellige fagområder af miljøteknologi, der strækker sig fra miljøkemiske analyser over vanteknologi til kvantitativ bæredygtighedsvurdering, f.eks. livcyklusanalyser (LCA). Mange har erfaring med laboratoriearbejde eller feltundersøgelser, ligesom mange er dygtige dataanalytikere med sans for statistik, modellering, simulering og programmering.

De studerende har forskellige baggrunde, men har gennemført en bacheloruddannelse inden for natur- eller ingeniørvidenskab med relevans for miljøteknologi. Nogle af de studerende har færdiggjort deres special og søger fuldtidsjob. Det bliver en blanding af internationale og danske studerende.

Arrangementet er en del et projekt på DTU, hvor vi udvikler og afprøver tiltag, der kan få flere af vores internationale studerende til at komme i job og besætte sig i Danmark.

Miljøteknologi dækker over flere områder, der kan have indflydelse på miljøet. Nogle af disse er følgende:
• Miljøkemi
o Vurdering af kemiske stoffer skæbne i miljøet og miljøskadelige virkninger
o Håndtering af nanomateriale, mikroplast og PFAS i miljøet
o Risikovurdering af forurenet jord og grundvand samt oprensning af forurenet grundvand

• Vand
o Dimensionering, modellering og simulering for at vurdere potentielle løsninger til et givet problem
o Sikring at vandressourcer håndteres efter givne retningslinjer samt sikring af drikkevand
o Managementhåndtering af vandressourcer som drikke-, spilde- og grundvand
o Biologiske, kemiske og fysiske vandrensningsteknologier
o Rette vandkvalitet til rette formål eks. I form af teknisk vand og ”Power to x”

• Affald
o Bæredygtigheds- og livcyklusanalyser af affaldssystemer
o Forsvarlig håndtering af affald, f.eks. kortlægning af plastaffald i Europa

• Luft
o Udvikling og test af ny teknologi til reduktion af drivhusgasser samt overvågning af emission til miljøet i form af luftforurening og drivhusgasser
o Viden om retningslinjer inden for regulering, som giver muligheder for rådgivning

• Klimatilpasning
o Viden om oversvømmelser og tørke samt tilpasning efter disse
o Viden om økonomiske, miljøvenlige og ressourcevenlige løsninger på eks. For meget eller for lidt vand til lokalt klima
o Ressource- og bæredygtighedsvurdering ved skybrud, stormflod og tørke

• Bæredygtighed
o Bæredygtighedsanalyser og FN’s bæredygtighedsmål (SDG’erne)
o Livcyklusvurdering – LCA

Detaljer

  • Dato: 8 maj, 2025
  • Tidspunkt:
    14:00 - 17:00