Konferencen er åben for alle, der har interesse i – og interesse for stormflodsbeskyttelse af
danske kyster og kystbyer.
Klimatilpasningslov?!
I Danmark har vi ikke en Klimatilpasningslov. Klimatilpasning i form af kystbeskyttelse er reguleret af flere love. Fx Kystbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og Miljølovgivning.
Det er åbenlyst, at lovene tilsammen ikke fremmer kystbeskyttelsesinitiativer; og derfor er der er behov for at undersøge, om lovgivning står i vejen for, at Danmarks kyster kan beskyttes tilstrækkeligt hurtigt, hvilket er et udtalt ønske fra såvel borgere som politikere.
Konferencens mål er derfor at få afdækket uhensigtsmæssig lovgivning – og søge svar på, om der skal en helt ny lovgivning til, der kan fremme klimasikring frem for at forsinke den nødvendige klimasikring.
En ny Klimatilpasningslov? Eller er det nok at revidere lovene? Er miljølovgivningen, herunder EUlovgivning, i virkeligheden den største bremse i forhold til at få gennemført kystbeskyttelsesprojekter og genetablering af bestående kystbeskyttelse? Er der forhold i Kystbeskyttelsesloven, der trænger til et eftersyn?
Fællessalen på Christiansborg
14. januar 2026
Program (ret til ændringer forbeholdes)
Moderator: Marianne Skov, Senior Specialist, Rambøll
Kl. 09.30 Registrering, kaffe med diverse brød
Kl. 10.00 Velkomst ved Henrik Marcussen, formand for Landsforeningen for Digelag.
Kl. 10.05 Konferencen åbnes af Miljø- og Ligestillingsminister, Magnus Heunicke.
Kl. 10.25 Hvad er de lovgivningsmæssige rammer for kystsikring i dag – og hvilke udfordringer støder projekterne oftest på i praksis
Ved advokat, Marie Bockhahn, Horten Advokater.
Kl. 10.50 Miljølovgivning og Natura 2000. Er der veje at gå, således der kan laves kystbeskyttelse i områder med Natura 2000 arealer og §3. natur?
Ved vicedirektør Anne Elisabeth Kamstrup, Kystdirektoratet
Kl. 11.15 Hvad gør man i andre EU-lande, når EU-lovgivning om Natura 2000 står i vejen for kystbeskyttelsesprojekter?
Ved repræsentant fra Rijkswaterstadt, Holland.
Kl. 11.45 Frokost
Kl. 12.30 Case fra Seden Strandby om Natura 2000.
Ved Henrik Steinecke Nielsen, Kyst-havneviden.
Kl. 12.55 Case fra Dragør. Hvad bremser for kystbeskyttelse i Dragør kommune?
Ved borgmester Kenneth Gøtterup, Dragør kommune
Kl. 13.20 Paneldebat. Hvordan får vi politisk, lovgivningsmæssigt og administrativt fjernet de konstaterede forhindringer for bæredygtig kystbeskyttelse? Og hvilke tiltag kan medvirke til at fremme konkrete projekter?
Henrik Steinecke Nielsen, Borgmester Kenneth Gøtterup, Dragør, Miljøordfører Thomas Monberg (S), miljøordfører Erling Bondesen (V) og miljøordførere fra
politiske partier.
Kl. 14.00 Opsamling
Ved tidligere formand for Landsforeningen for Digelag, Bent Alminde, Juelsminde Digelag og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Digelag, Jens Rønnow Lønholdt, Fjordgruppen.
Kl. 14.15 Afrunding – tak for i dag
Ved formand for Landsforeningen for Digelag, Henrik Marcussen
Praktiske oplysninger:
Sted: Fællessalen på Christiansborg. Kom i god tid, da der er sikkerhedstjek ved indgangen,
som findes i Rigsdagsgården.
Tilmelding: Brug linket herunder. Tilmeldingsfrist er den 6. januar 2026. Der er plads til 140 deltagere,
og tilmeldingen lukker, når nævnte antal er opnået.
Pris: Deltagelse i konferencen er gratis. Der opkræves dog 150 kr. pr. person til forplejning.
Tilmelding: https://landsforeningenafdigelagidanmark.nemtilmeld.dk/3

