Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet, præsenterer analysen Fra lukket land til åbent landskab – en temperaturmåling af, hvordan arbejdet med implementering af den grønne trepartsaftale tager form (status medio 2025). Oplægget giver indblik i rapportens formål og datagrundlag og folder de centrale observationer ud – med særligt blik for de udfordringer og behov, analysen peger på i spændingsfeltet mellem kommuner, forsyninger og lokale aktører.
Baggrund: Oplægget tager afsæt i rapporten Fra lukket land til åbent landskab – analyse af arbejdet med implementering af den grønne trepartsaftale (udgivet oktober 2025), udarbejdet for Københavns Universitet i samarbejde med Arkitektforeningen, Danske Landskabsarkitekter og Dansk Byplanlaboratorium (gennemført af Steder Skaber Folk og Advice med støtte fra Dreyers Fond).
Kornelius Pagels er vært.



