Thyborøn ligger eksponeret mod Nordsøen og Limfjorden og er én af Danmarks mest klimaudsatte kystbyer. Kombinationen af stormflod, stigende vandstand og grundvandsspejl stiller særlige krav til den kommunale planlægning — og til de projekter, der skal sikre byen på lang sigt.
I dette webinar præsenterer Lemvig Kommunes klimakoordinator Lis Ravn Sørensen kommunens tilgang til kystsikring og klimatilpasning i Thyborøn. Leder af Plan og Projekt Mariane Vistisen fortæller om hvordan projektet Thyborøn 2.0 Den Maritime Kraft sætter fokus på, hvordan infrastruktur- og byudviklingsprojekter kan integrere klimahensyn fra starten.
Oplægget giver indblik i:
Kommunens strategiske arbejde med klimatilpasning i en kystby
Hvordan Den Maritime Kraft kobler turisme, infrastruktur og klimasikring
Erfaringer og læring med relevans for andre kystkommuner
Kornelius Pagels er vært.



