Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Temadag: Udnyttelse af regnvand – regn i den tætte by

14 november, 2024 kl. 12:00 - 15:30

DNNK og Teknologisk Institut inviterer til en halv temadag om udnyttelse af regnvand.

Over de seneste år har vi i Danmark oplevet længere og længere perioder med tørke. Tilbage i 2018 blev Danmark ramt af det tørreste år i 99 år, hvor månederne maj, juni og juli havde et vandunderskud på 336 mm. Igen i året 2023 endte maj og juni månederne med at slå rekord, med hensyn til tørke. Allerede i slutningen af maj var tørkeindekset flere steder i landet kritisk og først i slutningen af juni, begyndte der at falde regn. Disse længere perioder uden regn, er noget vi skal vænne os til i fremtiden.

I flere andre måneder af året, falder der betydeligt mere regn end normalen. Denne regn, der ofte falder i de køligere måneder (oktober-april), bliver oftest sendt til rensningsanlæggene eller ud i vores søer og åer. Noget af dette regnvand, der især forekommer i tæt bebyggede områder, kunne med fordel opsamles og udnyttes på et senere tidspunkt, hvor behovet er større.

Ideen med at anvende regnvand er ikke ny, men i mange år har den primært været begrænset til brug indenfor til tøjvask og toiletskyl og udendørs primært som opsamling til vanding af haveplanter. At udnytte regnvand i tæt bebyggelse, kan have mange fordele. Hvad skal der til for at vi udnytter regnvandet bedre og får det til at indgå som en ressource i den tætte by?

Kom og vær med til at blive klogere på hvad vi kan bruge regnvandet til og give dine erfaringer med emnet.

 

Program for dagen

12:00 – Sandwich

12:30 – Velkommen og intro til dagen

12:40 – Udnyttelse af regnvand i den tætte by v. Katrine Nielsen, Forretningsleder, Teknologisk Institut

13:00 – Døm ikke vandet på dets historie – men på dets kvalitet v. Hans-Jørgen Albrechtsen, Professor, Water Systems, DTU Sustain

13:20 – Udnyttelse af regnvand i Frederiksberg Kommune v. Lene Stolpe Meyer, Projektleder Klimatilpasning, Frederiksberg Kommune

13:40 – Cases og erfaringer med udnyttelse af regnvand v. Bo Brøndum Pedersen, Civilingeniør, Bovak

14:00 – Kaffe og kage pause

14:20 – Fælles debat og workshop om mulighederne for at udnytte regnvand.

– Hvor ønsker vi fremadrettet at bruge regnvandet?

– Hvilket regnvand kan bruges?

15:30 – Afslutning på dagen

 

Klik her for at deltage fysisk

Klik her for at deltage online

Detaljer

  • Dato: 14 november, 2024
  • Tidspunkt:
    12:00 - 15:30