Ordinær Generalforsamling i DNNK

Der afholdes ordinær generalforsamling i DNNK

Onsdag den 19. maj 2021 kl. 14.00 – 17.00

Generalforsamlingen afholdes på Energi & Vand, Roskildevej 213, 2500 Valby alternativt på Teknologisk Institut, Høje Taastrup. Restriktioner i forbindelse med COVID-19 kan betyde at antallet af medlemmer, der må være fysisk til stede er begrænset, derfor har vi reserveret lokale to steder. Der vil også være mulighed for at deltage i generalforsamlingen via Teams.

Læs mere, og tilmeld dig på hjemmesiden her

NB! Generalforsamlingen er kun for medlemmer, ønsker du at blive medlem, klik her

DNNK efterspørger eksempler på kystudfordringer til videreudvikling i Dansk-Hollandsk samarbejde

Danmark og Holland har indgået et samarbejde om vidensdeling og udvikling af klimatilpasningsløsninger i de kystnære områder. I forlængelse heraf inviterer DNNK til en workshop, hvor hollandske eksperter indenfor klimatilpasning vil komme med input til de af jeres konkrete eksempler på kystudfordringer, der udvælges.  

Har du et eksempel, så læs mere om indsendelse her 

Deadline for indsendelse er mandag den 26. april 2021.

National konference og andre spændende arrangementer

Sæt kryds i kalenderen den 18. august 2021, hvor DNNK i samarbejde med blandt andet Klimatorium og Coast2Coast Climate Change inviterer til national konference omkring klima og klimatilpasning.

Konferencen forventes afholdt som et hybrid-arrangement, mere information følger snarest.  

Husk også at holde dig opdateret i Klimakalenderen om de kommende spændende arrangementer, den er netop opdateret med nye arrangementer.

Udover arrangementerne i Klimakalenderen, tilbydes der de næste 4 fredage webinarer med fokus på, at skabe bro mellem teori og praksis. Her vil forskere møde kommunale sagsbehandlere. Webinarerne udbydes i et samarbejde mellem Klimatilpasning på Tværs og DNNK. Læs mere her

Nye regler for finansiering af klimatilpasningsprojekter

1. januar 2021 trådte de nye regler for vandselskabernes klimatilpasning i kraft. DAVNA har skrevet et notet, der gennemgår ændringerne i loven.

Læs mere, og find notatet hos DANVA her

Kyst-klimatilpasning og kyst-turisme

Stigende vandstande og øget erosion kræver milliardinvesteringer i klimatilpasning over de kommende årtier. Med rapporten "Det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne" fra 2020, belyser Dansk Kyst- og Naturturisme potentialet i, at klimatilpasning tænkes og udvikles multifunktionelt, og giver et indblik i strategier for klimatilpasning. 

Rapporten er udarbejdet på baggrund af 20 forskellige nationale og internationale cases, med inspiration til samtænkning af klimatilpasning, en rekreativ infrastruktur samt bæredygtig udvikling af turismen og lokalsamfund. 

Dansk Kyst- og Naturturisme har stor interesse i at arbejde for den dagsorden, der fokuserer på at indtænke merværdiskabelse, når der investeres i klimatilpasning – særligt ift. de danske kystområder, da sammenfaldet mellem kyst- og naturturismens geografiske kerneområder og de områder, der er berørt af klimaudfordringer, er i iøjnefaldende stort. 

Læs mere på følgende links: 

Rekreativ klimatilpasning af kysterne

Rapporten "Det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne"

LinkedIn

Kontakt os: dab@dnnk.dk

Indstillinger og afmelding    |    Læs nyhedsbrevet i din browser